Sanser og oplevelser

Indretningshjælp

Trænger jeres mødelokaler eller reception til en kærlig hånd, lidt god stil eller mere power? Kunne rummet fungere bedre, blive mere indbydende og inspirerende at opholde sig i? Vi opbygger en harmoni i rummet ud fra enkle principper med en professionel æstetisk holdning til farver, kunst, blomster osv. i forhold til rummets funktion. Og så kan vi levere de mest formidable konferenceborde med jeres logo, jeres produkter eller lignende motiver på!

Akustikrammer

Når et rum og dets kunst skal nydes, bliver det ekstra behageligt, hvis lydniveauet er afbalanceret. Vi kan levere en nytænkende optimering af lydbilledet med akustikrammer, som reducerer rumklangen betydeligt.

Malerikurser og events

Indbyd medarbejdere, kunder og andre venner af huset til en helt speciel event, hvor alle finder nye sider af sig selv, mens de folder sig ud med penslen under kyndig instruktion. Effekten er afslappet teambuilding med ro, humor og plads til fordybelse. Oplevelsen kan krydres med god mad og vin samt f.eks. oplæg fra interessante kapaciteter, som kan give input til tankevirksomhed.

Glaskunst

Glas er forunderligt og har draget vore øjne i mange årtusinder. Når der så ovenikøbet tilsættes både indlevelse, livsglæde og genialitet med et glimt i øjet, så danser sanserne… Vi har glaskunstnere, der gerne vil udfordres med specialopgaver til jer – og som vil overraske jer med gennemført design udført i skønne kvalitetsmaterialer.

Man skal aldrig sige nej til en fristelse – man ved jo ikke, om den kommer igen!
Garfield the Cat

Malerihuset- et anderledes galleri - Brombærhegnet 41, 8700 Horsens - Tlf. 2295 6223 - Kontakt